
FONDEN FOR BOLIGER TIL
SØRESTAURATIONSPERSONEL
Fonden ejer hjørneejendommen Heibergsgade 14 og Herluf Trollesgade 1 i indre København.
Medlemmer af Metal Maritime på cateringoverenskomster og med mindst fem års medlemskab har førsteret til lejlighederne. Tidligere cateringmedlemmer, enker/enkemænd samt ikke-medlemmer kan også på visse betingelser komme i betragtning.
Ansøgere kommer på venteliste, der er opdelt i kategorierne A, B, C og D.
Førsteret til medlemmer på cateringoverenskomster
Ansøgere til ledige lejemål kommer på venteliste. En ledig lejlighed tilbydes først ansøgerne på venteliste A. Er den herefter fortsat ledig, får ansøgere på venteliste B muligheden efterfulgt af ansøgere på ventelisterne C og til sidst D.
I gennemsnit bliver 1-2 lejemål ledigt pr. år.
Derfor er ventetiden lang. Pt. er den i gennemsnit 10-15 år

Medlemmer af Metal Maritime, som er omfattet af hovedoverenskomsterne for menigt Sø-Restaurationspersonale og cateringofficerer, med mindst fem års medlemskab.

Nuværende og tidligere medlemmer – ophør af medlemskabet skal være sket frivilligt – der har haft et samlet medlemskab af Metal Maritime, som er omfattet af hovedoverenskomsterne for menigt Sø-Restaurations-personale og cateringofficerer, og/eller Dansk Sø- og Restaurations Forening, i mindst 15 år.
Et tidligere medlems adgang til at leje en lejlighed kan kun komme på tale, såfremt det ikke er muligt at leje den ledige lejlighed ud til et nuværende medlem.

Enker, respektivt enkemænd, efter de i A og B anførte.

I tilfælde af, at der ingen berettigede ansøgere er efter de i A, B og C anførte, står det bestyrelsen frit for at udleje til anden side, således at bestyrelsen herved kan opfylde lovgivningens krav om, at lejlighederne ikke må stå tomme.
