EJENDOMMENS HISTORIE
Et tilbageblik har tråde til Sydafrika og sukkerplantager på Sct. Croix. Ikke nok med det. To af landets store digtere har været blandt ejendommens mange beboere gennem tiden.
Alle billeder på denne side vises i større gengivelse ved klik på illustrationen.
Fra botanisk have til by
Øster Kvarter Matrikel 410 kom jordlodden til at hedde, da staten i 1876 solgte grunden på auktion.
Hele området havde før huset Botanisk Have, der var udflyttet - og overfor lå Gammelholm, der havde huset flådebasen, inden den blev udflyttet til Holmen.
Højstbydende på auktion 10. november 1876 var proprietær Georg Heinrich Hagemann, der fik hammerslag på grunden for 56.754,50 kr.
Illustration: Udsnit af kort fra 1854
Murermester overtager grunden
Da grundens oprindelige køber, Georg Heinrich Hagemann imidlertid havde bestemt sig for at flytte til Sct. Croix for at blive sukkerplantage ejer, overdrog han grunden til murermester Edward Arvesen Wetterberg for nøjagtig samme pris, som hammerslaget lød på. Handlen blev indgået 6. marts 1878. Edward Wetterberg havde hen på sensommeren samme år byggeprojektet klar og afleverede 24. oktober sin ansøgning om byggetilladelse. Den fyldte kun fire linjer og henviste til medsendte tegninger.
Illustration: Facadetegning fra byggesag 1878
Ikke alt blev som tegnet
En detaljetegning i byggesagsmappen fra 1878 viser konstruktionen af ejendommens eneste altan. Det angives på tegningen, at altanens bærende jernbjælker er “Johan Fichs No. 13” - uden nærmere beskrivelse af dimensioner og bæreevne. Betegnelsen refererer sandsynligvis til en bestemt bjælke, som blev forhandlet i tømmerhandlen Tiemroth & Fich på Fiolstræde. De angivne balustre som rækværk blev dog ved byggeriet erstattet af et smedejernsrækværk.
Illustration: Detaljetegning fra byggesag 1878
Detaljeret byggeri
Kun en enkelt altan pryder hjørneejendommen, der foruden kælder og tagetage har fem etager. Balustrader, samt buede og trekantede frontoner udsmykker facaden.
De 4-værelses lejligheder var med herreværelse, der havde egen indgang fra hovedtrappen, så herren kunne have besøg, uden gæsterne blev forstyrret af kvinder og børn.
Altanen på bygningens afrundede hjørnefag antyder, at lejligheden på 2. sal var noget særligt. Flere af ejendommens ejere har boet i denne hjørnelejlighed gennem tiden.
Foto: 1906, fotograf ukendt / kbhbilleder.dk
Murermester emigrerer
Murermester og grosserer Edvard Arvesen Wetterberg solgte i 1880 den nybyggede hjørneejendom og emigrerede til Sydafrika med familien. Her døde han i 1896 efter et langt sygdomsforløb med rygmarvsbetændelse.
Ejendommens nye ejer var værtshusholder Clemmen Petersen, der 22. marts 1880 overtog nybyggeriet for 170.000 kr. Clemmen Petersen flyttede med hustru og 8 af parrets 11 børn ind i ejendommen. Ved folketællingen i 1885 boede de på 3. sal i opgangen fra Heibergsgade. Foruden familien på 10 i alt, rummede lejligheden også to logerende.
Illustration: Udsnit af Folketællingsskema 1885
Fra tugthus til 3. sal
Forfatteren og samfundsrevseren Gustav Wied flyttede 1. november 1892 ind i ejendommen i en lejlighed på 3. sal ud mod Herluf Trolles Gade. Han havde angiveligt umiddelbart før indflytningen afsonet en Højesteretsdom på 14 dages fængsel for brug af “utilstedelige udtryk”. Den såkaldte "slibrige artikel", der førte til hans 14 dages ophold i Tugt- og Børnehuset på Christianshavn, var fortællingen “De unge og de gamle”, som var blevet trykt i avisen “København” i julen 1891.
Foto: Det Kgl. Bibliotek
1907 - nu med rigtige WC
Hidtil havde lejlighedens beboere forrettet nødtørften i enten et tørkloset (tønde med låg) i et lille aflukke i lejligheden eller i en latrinbygning i gården.
Værtshusholder Clemmen Petersen, der havde købt ejendommen i 1880, fik i 1907 byggetilladelse til at installere 20 vandskyllende toiletter i bygningen.
Lejere på tagetagen og de forretningsdrivende i kælder- og stueetagen måtte dog fortsat ud og forrette nødtørften i gården, hvor de gamle tønder med låg trods alt også blev udskiftet med to vandskyllende toiletter.
Illustration: Tegning fra byggesag 1907
Forfatter utilfreds med boligen
Nye vandskyllende toiletter eller ej. Det mildnede ikke forfatter og sceneinstruktør Henri Nathansen (til højre på billedet). Han og fruen flyttede i maj 1907 ind på 4. sal, Herluf Trolles Gade 1.
I sin brevveksling med forfatterkollegaen Henrik Pontoppidan (tv.) skrev han 27. maj om en tung vinter med sygdom og svingende humør og fortsatte: "Dertil kom ogsaa det, at den nye Bolig, vi har faaet, slet ikke tilfredsstiller os. Her er surt og hjemløst. Nu i dag skal vi ud og se paa en Lejlighed i Allégade, som jeg tænker, vi lejer. Saa flytter vi paany til October.”
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Købmanden ny ejer i 1912
Den 10. juni 1912 erhvervede købmand Carl August Hansen ejendommen for 165.000 kr. Lige siden byggeriet var afsluttet i 1880 havde han drevet kolonialhandel i hjørneforretningen – først med forretningstitel som urtekræmmer, siden som købmand og til sidst som skibsprovianteringshandler. Forretningen blev overtaget af urtekræmmer Oluf Jørgensen i 1916 efter Carl Hansens død som 59-årig i december 1915. Enken Marie Mauritze Caroline Hansen, der blev boende på 2. sal, overtog herefter skødet.
Foto: 1906, udsnit af billede fra kbhbilleder.dk
Arkitekt køber ejendommen
I juni 1928 købte arkitekt Hans Christian Boss ejendommen for 260.000 kr. Sælger var enken efter købmand Carl August Hansen, Marie Mouritze Caroline Hansen. Arkitekt
Boss og hustru, korsangerinde på Det Kgl. Teater Johanne Heloise Boss, havde siden 1920 haft bopæl på 2. sal i opgangen fra Heibergsgade, så den nye ejer kendte sin nye besiddelse godt. Straks efter overtagelsen af ejendommen igangsatte Boss udvidelse af cykelskur fra fem til ti samt ændring af toiletforholdene i gården. Tegningerne til byggeansøgningen lavede han naturligvis selv.
Illustration: Tegning fra byggeansøgning 1928
Fjernvarme fra kælder til kvist
Arkitekt Boss og hustru bekostede gennem årene løbende forbedringer af bygningen. I 1961 investerede de den anseelige sum af knap 100.000 kr. i installering af fjernvarme fra kælder til kvist.
Som det fremgår af tegningen var det et omfattende projekt med metervis af rør og i alt 133 radiatorer. Arbejdet stod på i otte måneder. Men så kunne kakkelovne og kaminer også fjernes, og det var slut med støv, os og tunge dunste fra koks og petroleum.
Illustration: Tegning fra byggesag 1960-1961
DSRF køber dødsbo i 1969
Dansk Sø-Restaurations Forening, DSRF, der havde kontor i lejede lokaler på Herluf Trolles Gade 3, havde i flere år gerne villet købe en passende ejendom. Derfor slog foreningen også hurtigt til, da nabobygningen kom til salg i 1969. Sælger var boet efter de tidligere ejere.
Arkitekt Hans Christian Boss var død året før, 88 år gammel, mens enken, Johanne Heloise Boss, døde i april 1969. Parret havde boet i ejendommen i 49 år, ejet den i 41 år - og boet i “altan-lejligheden” på 2. sal i 39 år. Et langt kapitel var slut, og et nyt kunne begynde til glæde for medlemmerne af Dansk Sø-Restaurations Forening.
